image-text

Singlelivet

Jeg er TRÆT af folk der beskylder hinanden for at være kræsne og krævende singler!

Hvem vurderer, om man er det? Hvem kan gøre sig til dommer over andre?
Er der et panel, der skal tilfredsstilles?
Og er der en regel om, hvor mange man skal date, så man ikke længere er ‘kræsen og krævende’? 1 om ugen? 5 om året? Fortæl mig det!
Og hvor mange dates må man bruge på at finde ud af, at det ikke er det rigtige?

Personligt tænker jeg cirka 1 date. Hvis jeg ikke har lyst til at se ham igen, så er der næppe noget at bygge på. Men ok – hvis jeg nu skal være “ikke kræsen og ikke krævende”, så kunne jeg bruge 3 dates?!? Er det passende?

Hvis jeg går på 3 dates med en fyr, der absolut ikke siger mig noget, så er jeg DUM!
Og jeg holder ham for nar. Og så er jeg ikke bare dum, men også en ko!

Grunden til man er single, er da fordi man ikke har fundet den rette. Man har ikke forelsket sig. Nogle forelsker sig let. Andre ikke.

Lad være med at vurdere på andres følelser. Hold dig til dine egne, for det er præcist det eneste vi kan forstå.

Så f*ck kræsen og krævende.
Det er et udtryk, de forsmåede har fundet på.

Så f*ck kræsen og krævende. Det er et udtryk de forsmåede har fundet på. Gå efter ægtheden. Også selvom den kan tage år at finde! Uanset at nogen klasker en ‘kræsen og krævende’ label i panden af dig. Den siger mere om dem end om dig!
Og ja, det giver en masse afslag. Både dem man får og dem man giver. Men i sidste ende vil vi nok alle helst ende op med en, som vi virkelig godt kan lide og passer sammen med og ikke bare en der var sådan ok-ish, men så var man da ikke single mere.